Programmet er udviklet af Lone Albin Petersen, uddannet multimediedesigner og folkeskolelærer. Læs evt. mere på denne side.

Nej, programmet er udelukkende opstillet på baggrund af kendte formler, som benyttes til raske personer.

Programmet er udviklet til raske personer, som ønsker at tabe sig.

Se følgende video-guide, som findes på Youtube.

Fra 2005-2012 har Madital.dk været gratis at benytte. Siden har givet få tusinde kroner i overskud eller et årligt underskud. Det er planen, at der i 2012 skal indføres 2 medlemsskaber. Et gratis medlemsskab, som gør brugeren i stand til at benytte programmet til vægttab. Samt et betalende medlemsskab, hvor der er udvidede muligheder for at analysere sin mad.

Ja, du kan også sætte dit et mål om at tage på.

Indtastningsskemaet kan indstilles til hver enkelt dag, således at du altid kan indtaste, hvis du har glemt noget.

Madital har indtastet aktiviteterne fra en offentlig liste og kan derfor ikke selv gå ind og tilføje nye aktiviteter (se kilder under "Om Madital.dk" her på siden). Det ville i så fald sætte spørgsmålstegn ved listens validitet. Vælg i stedet for den aktivitet på listen, som ligger nærmest den, du mangler.

Du skal kun indtaste den motion, du dyrker ud over det, du har valgt under Profil > ret profil.

Programmets formler baseres på dit køn og din alder, højde og vægt, hvorfor udregningerne er så præcise som videnskaben tillader det, når det bruges i et sådan program. Hver krop er dog enestående, så du vil kunne opleve at programmets udregninger og din faktiske vægt ikke stemmer helt overens.
Det kan også tænkes, at du har sat dit aktivitetsniveau for højt under profil>ret profil. Prøv evt. med forskellige indstillinger her, hvis du ikke benytter dig af at indtaste din egen motion i programmet.

Den begrænsede informationsmængde skyldes, at de enkelte varers indhold ikke er kendt. Det er dyrt at undersøge varer for disse oplysninger, og det er ikke lovpligtigt. Heldigvis har DTU Fødevareinstituttet valgt at offentliggøre sin Fødevaredatabank. Den indeholder data for ca. 1000 generelle varer - dataene er et gennemsnit ud af målinger fra flere af samme varer. Ønsker du at få flest mulige oplysninger om vitaminer og mineraler med i programmet, bør du derfor gå efter kilden "Fødevaredatabanken", når du indtaster dagens spiste mad.

Ja, dette er for overskuelighedens skyld. Der vises lige så mange decimaler i tabellerne, som anbefalingerne for det enkelte næringsstof har. Programmet beregner dog med de præcise tal, som du selv har indtastet. Du kan altid se de præcise tal der, hvor du redigerer i dine varer.

Viser fordelingen af mættede, enkelt- og flerumættede fedtsyrer. Derudover er der et punkt, som hedder 'Ukendt'. Dette dækker over den mængde indtaget fedtstof fra varer, hvor fordelingen af fedtsyrer ikke er oplyst. Fedtenergifordelingen er sammenlagt det samme som energifordelingens punkt "fedt".

"Kulhydrat" er her i programmet et udtryk for "samlede kulhydrater" - altså inkl. tilsat sukker og kostfibre.
Ukendt kulhydrat er ikke et alment brugt begreb, men det bruges af madital for at beskrive den del af kulhydraterne, der ikke er tilsat sukker og kostfibre.

Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen tager sig af regler på veterinær- og fødevareområdet. Fødevarestyrelsen er fx myndighed for kostanbefalinger, næringsstoffer, næringsstofdeklarationer og levnedsmidlers sundhedsværdi.
Til Madital.dk er især benyttet oplysninger fra Fødevarestyrelsens forbrugeroplysningsportal www.altomkost.dk, som bl.a. beskriver de 8 kostråd i detaljer.

Sundhedsstyrelsen er ....

Verdenssundhedsorganisationen udgiver retningslinjerne for BMI klassificering, som de officielle myndigheder i Danmark også benytter.

Ernæringsoplysningen i Danmark og resten af norden bygger på de Nordiske Næringsstofanbefalinger, der udarbejdes på et videnskabeligt grundlag. NNA indeholder fx anbefalinger for kostens indhold af fedt, kulhydrat og protein samt vitaminer og mineraler. Disse såkaldte næringsstofanbefalinger er altså retningslinjer for, hvordan en sund kost bør være sammensat for at undgå livsstilssygdomme og at tage på i vægt.
Anbefalingerne retter sig mod fagfolk, som arbejder med ernæringsmæssige problemstillinger. Med udgangspunkt i denne viden er det muligt for eksperterne at udtale sig om, hvor meget den sunde kost skal indeholde af de enkelte næringsstoffer.

Formel til udregning af basalbehov.

Link til The Compendium of Physical Activities med METs-værdier.

Saxholt, E., Christensen, A.T., Møller, A., Hartkopp, H.B., Hess Ygil, K., Hels, O.H.:
Fødevaredatabanken, version 7.
Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. December 2008.
Fødevaredatabankens netsted: http://www.foodcomp.dk/

Man har ikke en entydig definition på, hvad kostfibre er, og ligeledes har man problemer med at finde kemiske analysemetoder, der entydigt kan måle kostfibrene [kilde: Foodcomp]. Således er der omkring 15 forskellige analysemetoder, som giver forskellige resultater for det enkelte produkt [kilde: Food energy - methods of analysis and conversion factors].

Ikke nok med at det er svært at finde indholdet af kostfibre i vores fødevarer. Der er også uenigheder omkring, hvor meget energi kostfibrene bidrager med.

Ifølge dansk lovgivning (BEK nr 198 af 20/03/1992: Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler) skal kostfibrene ikke medtages i næringsdeklarationens samlede energi (se evt. nederst i BEK nr 198).

Men læser man i Nordic Nutrition Recommendations 2004 (side 130), anbefaler de, at kostfibre tilskrives omregningsfaktoren 8 kJ/gram.

Hvis man googler kostfibre, vil man mange steder finde, at kostfibre siges at være ufordøjelige kulhydrater, som dermed ikke bidrager med noget energi, men ifølge Nordic Nutrition Recommendations bidrager kostfibrene med en lille mængde energi. På side 130 står: Fibre actually contributes a small amount of energy due to the fact that a proportion of the fibre is fermented in the colon to shortchain fatty acids, which can be absorbed and oxidized for energy. This energy contribution depends on the type of fibre but a factor of 8 kJ/g (2 kcal/g) has been suggested as an average value.

Min egen oversættelse af ovenstående lyder således: Kostfibre bidrager med en lille mængde energi, hvilket skyldes at en del af fibrene gærer i tyktarmen til kortkædede fedtsyrer, som kan optages og iltes til energi. Dette energibidrag afhænger af fibertypen men en faktor på 8 kJ/gram er blevet foreslået som en gennemsnitlig værdi.

Ud fra ovenstående må jeg konkludere, at der er meget store uenigheder og unøjagtigheder omkring kostfibre, og jeg synes stadig, at det er meget svært at finde rede i. Men da Nordic Nutrition Recommendations 2004 er det sidst skrevne på dette område (som jeg har fundet, marts 2008), har jeg valgt at benytte deres beregningsmetode, hvorved at kostfibre i Madital bidrager med et energiindhold på 8 kJ pr. gram kostfiber.

Hvis du ønsker at undersøge dette område nærmere henvises til de forskellige links i teksten samt bl.a.:
Carbohydrates in human nutrition
FAO/WHO expert consultation on carbohydrates in human nutrition .

Du skal forbrænde mere energi, end du spiser. For at tabe dig ½-1 kg om ugen, skal du have et energiunderskud på 500-1000 kcal om dagen.